SMR - træning

Når man træner SMR-træning sidder man foran computerskærmen, og skal få en computeranimation til at bevæge sig og evt. få musik til at spille. For at få musik og computeranimationen til at køre, skal man være koncentreret og samtidig være motorisk rolig. Med det samme man går ind i en automattanke, kommer theta-aktiviteten over den satte tærskel. I det man f.eks. bevæger en arm, eller bare intenderer at bevæge den (f.eks. for at løfte vandglasset mod munden), kommer SMR-aktiviteten under tærskelen. I begge tilfælde standser animationen og musikken. Arousalniveauet i forbindelse med SMR-aktiviteten er lavere end ved beta-aktiviteten, og træningen har derfor en beroligende effekt.

SMR-protokollen bruges i forbindelse med ADHD, Aspergers, Tourette, ODD. Epilepsi, Spasmer, Søvnforstyrrelser og angst.

SMR-protokollen består først og fremmest i at øge frekvenserne fra 12-15 Hz (den sensomotoriske rytme). Men dette varierer. I mange tilfælde er det relevant at øge lavere frekvenser. Hvor langt ned der er nødvendigt at gå i frekvensspektret ses af QEEG-målingen. Ifølge Othmer, S., nedregulerer man gennem denne træningsprotokol noradrenaline-aktiviteten der styrer den motoriske arousal. I følge Sterman, B. (1982) restaurerer man gennem SMR-protokollen de regulerende funktioner til de thalamocortikale kredsløb forbundet med arousal.

SMR-protokollen bruges mod
Hyperaktivitet
Impulsivitet
Tvangshandlinger
Lav aggressionstærskel
Tics
Motoriske anfald (grand mal) ved epilepsi
Spasmer
Angst
Søvnforstyrrelser

Flere undersøgelser af børn med ADHD har vist at denne træningsprotokol har en positiv virkning på hyperaktivitet, impulsivitet og aggressivitet, (Alhambra, M.A. et al., 1993; Rossiter, T.R. et al., 1995; Rossiter, T. R., 1998; Fuchs, T. et al., 2003; Lubar, J.F. et al., 1999, Lubar, J.F. et al., 1995; Thompson, L. et al., 1998; Kaiser, D.A. et al., 1997).