Dette er sammenfaldende med flere undersøgelser samt opfølgning på talrige enkeltcases, der har vist, at træning med beta1-protokollen har den den samme virkning som rithalin, og/eller fører til bedre scoring på TOVA-testen, WISC-III, WAIS-R (Wechsler Skalaen), KBIT (Kaufman Brief Intelligence Test) og BASC (Behavior Assessment Systmem for Children), (Alhambra, M.A. et al., 1993; Linden, M. et al., 1996; Lubar, J.F. et al., 1984; Lubar, J.F. et al., 1995; Thompsen, L. et al., 1998; Rossiter, T.R. et al., 1995; Rossiter, T. R., 1998; Kaiser, D.A. et al., 1997).
Beta-protokollen med hæmning af delta, theta og alfa er også en effektiv metode mod depression (Collura, T.F. 1999). Flere undersøgelser, samt alle de brainmaps jeg selv har foretaget af personer med depression, har alle vist at alfa-aktiviteten i forbindelse med depression flere steder er højere på venstre hjernehalvdel i forhold til de tilsvarende områder på højre side. Samtidig har mange undersøgelser vist at venstre side af den dorsolaterale prefrontale cortex medierer positiv affekt, mens højre dorsolaterale prefrontale cortex medierer negativ affekt, som agitation og vrede.
For meget alfa-aktivitet over venstre dorsolaterale område er et udtryk for underaktivitet, hvilket medfører for lidt positiv affekt, med depression som følgevirkning. Gennem beta-træning med hæmning af alfa, træner man op igen dette område, hvilket bevirker at depressionen nedsættes. Allerede efter nogle få træningssessioner stiger energiniveauet og livsglæden.