Struergade 12, ST.TH - 2630 Høje Taastrup

Tøv ikke med at kontakte os​

Send os en besked her

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Alfa - træning

Ved alfa-træning får man:​

  • Indre fred
  • Mere energi
  • Mere livsglæde
  • Bedre søvn
  • Bedre hukommelse
  • Lavere blodtryk
  • Mindre stress

Når man træner alfa sidder man i en behagelig lænestol med lukkede øjne og får kun auditiv feedback, enten en behagelig tone eller meditationsmusik. For at producere alfa-bølger og for at få tonen eller musikken til at være der, må man have opmærksomheden rettet indad, og give slip på al tankevirksomhed. Hver gang man begynder at tænke forsvinder tonen.

Det kan være svært at holde op med at tænke, men det er en vigtig egenskab at kunne. Meget tit bruger vi vores tid på unødvendige indre dialoger, vurderinger og bekymringer. 

Negative tanker er med til at påvirke vores sindstilstand i en negativ retning f.eks. til depressivitet og opgivelse eller irritation og vrede. Så jo før vi når at bryde ud af et negativt tankemønster, des hurtigere kommer vi i en bedre sindsstemning. Psykiske lidelser som OCD handler om en manglende evne til at stoppe forstyrrende negative tanker, hvilket tit fører til depression. En god hjælp til at give slip på tankerne kan være at rette opmærksomheden på energien i ens krop. I det det lykkes at slippe tankerne og feedback-tonen kører uafbrudt, er sindet stille. I denne tilstand oplever man en indre fred.

Når man mediterer, kan man se en stigning af alfa-aktiviteten, som spreder sig i fra den bagerste del af hjernen og forover til frontallapperne. 

Samtidig ses en stigning i theta-aktiviteten i midten af hjernen, se de to brainmaps nedenfor. Theta-aktiviteten stammer fra cingulate cortex, som er ansvarlig for den eksekutive opmærksomhed, og er et udtryk for at frontallapperne er i tomgang (hvile). 

Alfa-aktiviteten stammer fra de thalamo-cortikale neuroner der går op til den bagerste del af hjernen, og er et udtryk for at de cortikale områder der modtager, bearbejder og integrerer sensoriske indtryk, er i tomgang. I denne tilstand kommer ingen indadgående information op til hjernen, og opmærksomheden rættes indad. Det første brainmap nedenfor viser fordelingen af alfa-aktiviteten under meditation, mens det sidste viser fordelingen af thetaaktiviteten.

Normalt kan det tage flere år inden man har lært at meditere. Grunden til dette er at man ikke kan kontrollere eller få feedback på om man gør det rigtige, er på ret vej eller er i den rigtige bevidsthedsmæssige tilstand. Det er netop denne feedback man får gennem alfabølge-træning, i form af en tone som kører når man gør det rigtig, og forsvinder i det man f.eks.

begynder at tænke eller døse hen. Derfor er neurofeedback i form af alfabølge-træning den bedste og hurtigste metode til at lære at meditere. Tibetanske munke lærer at meditere i fra de er drenge, og det tager dem ca 30 år at lære at komme op på de høje meditative stadier. Ved hjælp af neurofeedback kan man lære at komme op på samme meditative niveau på 10 sessioner.​

Alfabølge-træning bruges bl.a. mod stress, angst og bevidsthedsudvikling.

Der bruges tit to forskellige alfa-protokoller. I den ene trænes der på at øge alfa-aktiviteten og hæmme theta-aktiviteten. Med denne protokol vil feedback-tonen også forsvinde i det der kommer automattanker, erindringer og følelser op eller når man er ved at blive døsig. Når det lykkes at få alfa-aktiviteten op på et bestemt niveau, samtidig som theta-aktiviteten er blevet hæmmet, vil man når man åbner øjnene efter 40-50 minutter, være i en tilstand af afslappet vågenhed (Stoyva, J. & Kamiya, 1968; Brown, B.F.,1970). Man vil være fuld af energi. Når man rejser sig for at gå, kan man føle en form for vægtløshed. Det vil også føles som om øjnene er blevet meget større og åbne, og alt hvad man kigger på vil fremstå meget skarpere.

I den anden protokol trænes der også på at øge theta-aktiviteten og hæmme beta aktiviteten, den såkaldte Peniston/Kulkoskys-protokol. Ved denne træning kan der godt komme automattanker, erindringer og følelser op uden at tonen standser. Derimod forsvinder lyden i det man begynder at tænke aktivt i form af vurderinger, indre dialoger og mental løsning af problemer. Efter at have trænet i 40-50 minutter med en alfa-theta protokol vil man kunne mærke en indre ro og man vil være dybt afslappet.

Alfabølge-træning er en effektiv metode mod akut stress, hvor locus coeruleus og det sympatiske nervesystem er overaktivt.

I det man begynder at producere alfa-bølger med lukkede øjne, lukker man først og fremmest af for visuel information. Men i det hjernen producerer alfa-aktivitet lukker man også af for stimuli fra andre sensoriske kilder som sendes gennem RAS og videre til thalamus. Samtidig spænder man af både mentalt og muskulært. Gennem blokering for stimuli, som alfa-aktiviteten er et direkte udtryk for, nedsættes aktiviteten i de forskellige kerner i RAS, bl.a. locus coeruleus. Derfor vil man gennem alfabølgetræning kunne regulere aktiviteten fra locus coeruelus, sådan at den nedsættes til et normalt niveau. Dette fører til en reduktion af angst og sympatisk aktivitet. Blodtrykket bliver mindre, hjerterytmen og pulsen langsommere, vejtrækningen bliver dybere og muskulaturen slapper af.

Tilsvarende er alfabølge-træning også en effektiv metode mod kroniske stress-tilstande, Post Traumatic Stress Disorder, og alkoholmisbrug. Gennem alfabølge-træning vil man kunne nedsætte cortisoludskillelsen fra binyrebarken. Dermed vil hjernen gradvis begynde at regenereres fra de skader som ændringer af blod-hjerne barrieren har forvoldt. En undersøgelse af Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J. viste, at beta-endorfin-niveauet på tidligere alkoholmisbrugere blev nedsat efter alfabølge-træning, (Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J., 1989), hvilket indirekte viser at kortisoludskillelsen er nedsat.

Træningsprotokollen hvor der både trænes på at øge alfa- og theta-aktiviteten, samt hæmme beta1 og beta2-aktiviteten, bruges på personer med angst, Post Traumatic Stress Disorder og ved alkoholmisbrug, (Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J., 1989; Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J., 1990; Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J., 1991; Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J.,1992; Peniston, E.G. et al., 1993; Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J.,1989, 1995). Gennem denne træningsprotokol vil mange opleve at fortrængte følelser og erindringer kommer frem til bevidsthed, og integreres på en mere hensigtsmæssig måde. Flere der har trænet med denne protokol føler sig efter træning mere afklaret med deres fortid (Budzynski, T.H,, 1973; Green, E. et al., 1970; Green, E. et al, 1971). Mange der træner med en alfa/theta-protokol får også smukke spirituelle oplevelser. 

Litteraturliste

- Budzynski, T.H.; “Sonic applications of biofeedback produced twilight states”. In D. Shapiro, T. Barber et al. (Eds.). Biofeedback and Self-Control. Chicago: Aldine Publishing Company, pp.145-151,1973.

-Green, E., Green, A., & Walters, D.; “Voluntary control of internal states: Psychological and physiological”. Journal of Transpersonal Psychology, 1970, 1, 1-26.

-Green, E., Green, A., & Walters, D.;”Voluntary control of internal states: Psychological and physiological”, Journal of Transpersonal Psychology, 1971, 1, 2-26.

-Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J.; “Alcoholic personality and alpha-theta brainwave training”. Medical Psychotherapy: An International Journal, 1990, 3, 37-55.

-Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J.; “Alpha-theta brainwave neurofeedback therapy for Vietnam veterans with combat-related posttraumatic stress disorder”, Medical Psychotherapy: An International Journal, 1991, 4, 47-60.

-Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J. Alpha-theta EEG biofeedback training in alcoholism and posttraumatic stress disorder. The International Society for the Study of Subtle Energies and Energy Medicines, (1992). 2, 5-7.

-Peniston, E.G. et al.; “EEG alpha-theta brainwave synchronization in Vietnam theater veteran with combat-related posttraumatic stress disorder and alcohol abuse”, Medical Psychotherapy: An International Journal, 1993, 6, 37-50.

-Peniston, E.G. & Kulkosky, P.J.; ” The Peniston/Kulkosky Brainwave Neurofeedback Therapy for Alcoholism and Posttraumatic Stress Disorders”, Medical Psychotherapist Manual. Certificate of Copyright Office. The Library of Congress, 1989, 1995, 1-25.

- Stoyva, J. & Kamiya, J.;”Electrophysiological studies of dreaming as the prototype of a new strategy in the study of consciousness”, 1968, Psychological Review, 75, 192-205.

- Stoyva, J. & Kamiya, J.;”Electrophysiological studies of dreaming as the prototype of a new strategy in the study of consciousness”, 1968, Psychological Review, 75, 192-205.

​Hvem er vi​​

Institut for Hjernetræning

CVR: 27844626

Adresse

Struergade 12, ST.TH

2630 Høje Taastrup

​Kontakt os