Struergade 12, ST.TH - 2630 Høje Taastrup

Tøv ikke med at kontakte os​

Send os en besked her

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hovedtrauma

Hovedtrauma forårsages af kraftige tryk/slag mod hovedet, som påvirker skalpen og hjernen. Årsagen kan f.eks. være en trafikulykke, motorcykelulykke eller arbejdsrelaterede skader som et fald. Disse påvirkninger kan forstyrre hjernens normale struktur, de neurale kredsløb og beskadige nerveceller og/eller myelinskeder. Det tager ca et år at komme sig efter en hovedskade. Mange får varige mén efter en hovedskade, og ca 20% kommer sig ikke. Symptomer på milde trumatiske hjerneskader inddeles i tre kategorier:


Fysiske/somatiske problemer

Kognitive problemer

Emotionelle/personlighedsmæssige problemer.


Fysiske/somatiske problemer:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Udmattelse
  • Søvnforstyrrelser
  • Følsomhed for lys eller lyde
  • Nedsat seksuel lyst
  • Kvalme
  • Tinnitus
  • Epileptiske anfald


Kognitive problemer:

  • Nedsat opmærksomhed
  • Nedsat koncentration
  • Nedsat evne til at bearbejde information
  • Nedsat evne til at organisere
  • Let afledelighed
  • Nedsat korttidshukommelse
  • Glæmsomhed
  • Problemer med at finde det rigtige ord
  • Bytter om på ord


Emotionelle/personlighedsmæssige symptomer:

  • Lav frustrationstærskel
  • Irritabilitet
  • Humørsvingninger
  • Angst
  • Depression
  • Utålmodighed
  • Følelse af overstimulation


Hovedtrauma og QEEG

Det er bred neighed om at for høj fokal eller diffuse theta-aktivitet, for lav alfa-aktivitet, for lav koherence, og for høj asymmetri er fælles EEG indikatorer på hovedtrauma. Disse EEG-abnormaliteter ses både hos personer med milde og moderate hovedtrauma og hos personer med alvorlige hovedtraumaer, som er kommet til bevidsthed. Derudover er de samme EEG-indikatorer observeret hos boxere, og der er en klar sammenhæng mellem EEG-abnormaliteter og knockouts.​

Hovedtrauma og hjernetræning

Hjernetræning/neurofeedback er en effektiv metode til at træne hjernen op igen efter et hovedtrauma. Men efter et hovedtraume er hjernen meget sårbar og det er uhyre vigtigt at der trænes rigtigt og at hjernen ikke overbelastes. Da symptomer og EEG-indikatorer varierer, anvendes der også forskellige neurofeedback-protokoller. Fordi neurofeedback-protokollerne skal tilpasses den enkelte er det nødvendigt at foretage en QEEG-måling inden man starter i et neurofeedback-forløb.

Litteraturliste

Ayers, M. E. (1987). Electroencephalic neurofeedback and closed head injury of 250 individuals. Head Injury Frontiers. National Head Injury Foundation, 380-392.

Ayers, M. E. (1991). A controlled study of EEG neurofeedback training and clinical psychotherapy for right hemispheric closed head injury. Paper presented at the National Head Injury Foundation, Los Angeles, 1991.


Ayers, M. E. (1999). Assessing and treating open head trauma, coma, and stroke using real-time digital EEG neurofeedback. Chapter in J. R. Evans & A. Abarbanel (Eds.), Introduction to Quantitative EEG and Neurofeedback. New York: Academic Press, pp. 203-222.

Bounias, M., Laibow, R. E., Bonaly, A., & Stubblebine, A. N. (2001). EEG-neurobiofeedback treatment of patients with brain injury: Part 1: Typological classification of clinical syndromes. Journal of Neurotherapy, 5(4), 23-44.

Bounias, M., Laibow, R. E., Stubbelbine, A. N.,Sandground, H., & Bonaly, A. (2002). EEG-neurobiofeedback treatment of patients with brain injury Part 4: Duration of treatments as a function of both the initial load of clinical symptoms and the rate of rehabilitation. Journal of Neurotherapy, 6(1), 23-38.

Byers, A. P. (1995). Neurofeedback therapy for a mild head injury. Journal of Neurotherapy, 1(1), 22-37.

Ham, L. P., & Packard, R. C. (1996). A retrospective, follow-up study of biofeedback-assisted relaxation therapy in patients with posttraumatic headache. Biofeedback & Self-Regulation, 21(2), 93-104.

Hoffman, D. A., Stockdale, S., & Van Egren, L. (1996a). Symptom changes in the treatment of mild traumatic brain injury using EEG neurofeedback [Abstract]. Clinical Electroencephalography, 27(3), 164.

Hoffman, D. A., Stockdale, S., & Van Egren, L. (1996b). EEG neurofeedback in the treatment of mild traumatic brain injury [Abstract]. Clinical Electroencephalography, 27(2), 6.
Keller, I. (2001). Neurofeedback therapy of attention deficits in patients with traumatic brain injury. Journal of Neurotherapy, 5, 19-32.


Laibow, R E., Stubblebine, A. N., Sandground, H.,& Bounias, M. (2001). EEG neurobiofeedback treatment of patients with brain injury: Part 2: Changes in EEG parameters versus rehabilitation. Journal of Neurotherapy, 5(4), 45-71

Schoenberger, N. E., Shiflett, S. C., Esty, M. L., Ochs, L., & Matheis, R. J. (2001). Flexyx neurotherapy system in the treatment of traumatic brain injury: An initial evaluation. Journal of
Head Trauma Rehabilitation, 16(3), 260-274.

Sterman, M. B., Ayers, M. E., & Goodman, S. J. (1976). Case study: Effects of SMR suppression on EEG and motor patterns in a quadriplegic patient. Biofeedback & Self-Regulation, 1(3), 340-341.

Thatcher, R. W. (2000). EEG operant conditioning (biofeedback) and traumatic brain injury. Clinical Electroencephalography, 31(1), 38-44.

Thornton, K. (2000). Improvement/rehabilitation of memory functioning with neurotherapy/QEEG biofeedback. Journal of Head Trauma Rehabilitation, 15(6), 1285-1296.

Thornton, K. (2001). Electrophysiology of auditory memory of paragraphs towards a projection/activation theory of the mind. Journal of Neurotherapy, 4(3), 45-72.

Tinius, T. P., & Tinius, K. A. (2001). Changes after EEG biofeedback and cognitive retraining in adults with mild traumatic brain injury and attention deficit disorder. Journal of Neurotherapy, 4(2)

​Hvem er vi​​

Institut for Hjernetræning

CVR: 27844626

Adresse

Struergade 12, ST.TH

2630 Høje Taastrup

​Kontakt os